Skip to main content

Tak fordi du har valgt Tandlæge Kirsten Wissing

Vi vil alle gøre vores bedste for at give dig en optimal tandbehandling, samt en høj service. Her på siden finder du en liste over informationer, som vi kalder ofte stillede spørgsmål. Er du i tvivl, og kan du ikke finde svar på listen, så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte kliniken.

Betalingspolitik

Hos tandlæge Kirsten Wissing har vi kontant betaling. I praksis betyder det, at du betaler for de ting, der er udført samme dag, og at din konto derefter nulstilles, når du går herfra. I tilfælde af større kronebehandling, samt brobehandling betales der ved start et depositum svarende til 50% af prisen.

Garanti hos Tandlæge Kirsten Wissing

Denne garanti omfatter den tandbehandling, som du har fået fortaget på vores klinik i Nyborg på Adelgade 5.

Afbud og udeblivelse

Ifølge tandlægernes overenskomst §22 vil du blive opkrævet et gebyr på 277,01 kr. Hvis du udebliver fra en konsultation/behandling, eller melder afbud mindre end 2 timer før konsultationen/behandlingen skulle være startet. Der er undtagelser ved morgentider.

Ved tider på mere end 30 min. Vil der blive opkrævet yderligere et gebyr på 261,45 kr. pr. kvarter. Dog max. 799,91 kr. i det hele.

Tandpine

Ved tandpine, ømhed, tabt fyldning eller andet, ring da til klinikken inden kl. 9:00 på telefon 65313300. Så vil vi bestræbe os på at finde en tid til dig samme dag. Der kan dog opstå ventetid.

Uden for vores åbningstid henviser vi til vagttandlægen i Odense, som har åbent lørdag – søndag og helligdage fra 9:00 – 12:00. Tandlægevagten i Odense kan kontaktes på tlf. 65414551. Tandlægevagtens adresse er: Heden 7, 3. 5000 Odense C.

Tandudtrækning

Generelt efter en tandudtrækning:

Det er vigtigt at såret lades helt i ro resten af dagen. Undlad indtagelse af mad de første to til tre timer. Er du ryger, henledes opmærksomheden på, at rygning generelt forsinker sårhelingen og giver en kvalitativ dårligere heling.

Smerter

Oftest vil det ikke være nødvendigt med smertestillende medicin. Opstår der alligevel smerter kan Panodil/Pamol 1000mg, eller Ipren/ibuprofen 400mg tages med 8 timers mellemrum.

Ved stærkere smerter opnås en god lindreende effekt ved en kombination af 1000 mg. Pamol/Panodil og 400 mg. Ipren/ibuprofen. Smertestillende medicin med virkestoffet acetylsalicylsyre (fx kodimagnyl) frarådes, da det kan forlænge blødningstendensen.

Blødning

Der vil i de følgende dage kunne forekomme en smule siveblødning, som er ganske normalt og ikke kræver behandling.

Det anbefales at undgå fysiske anstrengelser den pågældende dag, ligesom man bør holde sig fra varmt drikke og mad. Opstår der en kraftigere blødning, bruges de udleverede gazekrøller til kompres i ca. 15 minutter. Denne behandling kan, om nødvendigt gentages. Ved fortsat kraftig blødning opsøges tandlægen eller egen læge – evt. vagtlægen.

Rodbehandling

Generelt om en rodbehandling:
Der er flere årsager til, at en tand skal rodbehandles. Det kan være en følge af et dybt cariesangreb (hul i tanden). Det kan skyldes en stor og dyb fyldning – lavet for nyligt eller for mange år siden – som har irriteret nerven så meget, at der nu er betændelse i tanden/på rodspidsen. Endelig kan det også skyldes en revne i tanden, ofte forårsaget af en gammel sølvamalgam fyldning.

Den gennemsnitlige succesrate for en rodbehandling er ca. 85% pr. nervekanal, dog afhængig den enkelte kanals anatomi og tilgængelighed. Prisen for en rodbehandling afhænger af antallet af rodkanaler. I fronten er der oftest en kanal, mens der i de store kindtænder oftest ses tre til fire kanaler. Prisen fremgår af det overslag der udleveres.

Efter åbning til rodbehandling
Da der er tale om en betændelsestilstand, kan der opstå smerter af varierende karakter. Langt de fleste gange oplever man let ømhed i området omkring rodspidsen, som dog fortager sig indenfor det første døgns tid. Sjælende gange vil man hæve op og have stærke smerter, hvilket kræver ny åbning og desinfektion, men dette er som skrevet, sjældent, og ses hyppigt ved meget betændte tænder.

Efter rodbehandling
Når tanden er symptom- betændelsesfri, lukkes den af i kanalerne, og med en fyldning i kronen. Tanden observeres nu i minimum 6 mdr., hvorefter der tages stilling til det videre forløb. Tandens tilstand undersøges med et røntgenbillede.

En tand, der har krævet en rodbehandling, vil meget ofte være en svækket tand med en væsentlig forhøjet risiko for fraktur. Derfor anbefaler vi tit en kronebehandling, dels for at bedre prognose for den overstående rodbehandling, dels for at bedre tandens risiko for fraktur.

Behandlings alternativer
Alternativt til en rodbehandling er at fjerne den pågældende tand enten en simpel, eller en kompliceret tandudtrækning.

Rapport fra styrelsen for patientsikkerhed

Her kan du læse rapporten fra vores besøg fra Styrelsen for patientsikkerhed

Persondataforordningen

d. 25/5-2018 indførte EU nye regler for behandling af persondata. Vi har derfor opdateret vores behandling af disse data. Politikken er udelukkende en formalisering af de vilkår, som vi altid har arbejdet efter.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores behandlinger er du altid
velkommen til at kontakte os på tlf. 6531 3300.

Priser

Se vores priser på de
forskellige behandlinger